Vi tror på, at fællesskabet i byen styrkes, hvis vi sammen giver en hånd med i det omfang, det er muligt for den enkelte. Med frivillighed, samarbejde og fællesskab kan vi komme rigtigt langt med alle de gode ideer, Daugårds indbyggere har.
Har du lyst til at være med til at få initiativerne til at leve – og være en af byens ildsjæle, så er du meget velkommen til at kontakte os – find kontaktoplysninger nederst på siden.
Daugård Lokalråd består af frivillige, som alle bor i eller i omegnen af Daugård. Vi gør os umage for at bakke op om lokale initiativer og samarbejder med fx både Daugård Skole og kirkens menighedsråd. Vi tror på, at vi sammen kan gøre en forskel for vores fantastiske by og område.
Vi hører også altid gerne fra dig, hvis du har en ide for Daugård og omegn. Intet er for stort, intet er for småt. Se kontaktoplysninger nederst på siden.