Efterårstur i det flotte landskab ved Fakkegrav og fyrtårnet
Søndag den 1. november
inviterer stigruppen på en guidet tur i det flotte område ved Fakkegrav.
Sæt kryds i kalenderen allerede nu
Det er en hyggelig vandretur i naturen, hvor alle kan være med.
Undervejs fortæller Ole Lyse nogle af de mange sagn og historier der knytter sig til området.
Vi starter klokken 13:00 fra P-pladsen ved lejlighedskomplekset, Fakkegravvej 31, 7140 Fakkegrav.
Turen er på ca. 8,5 km og byder på en stemningsfuld oplevelse af naturen med landskab, skov og strand i efterårsfarver.
Undervejs byder stigruppen på varm kaffe og lidt hjemmebag ved et pit-stop ved Den Røde Lade.
Kom med praktisk fodtøj og påklædning, som passer til en tur på godt 3 timer i det lunefulde efterårsvejr.
(Turen er ikke velegnet til kørestol, og små børn i klapvogn skal muligvis bæres på enkelte stræk).
Hvis benkræfterne svigter undervejs er der mulighed for at blive samlet op af traktorvognen (”Salatfadet”) og transporteret det sidste stræk fra Den Røde Lade som ligger ca. halvvejs på turen.
Skal du med?
Giv gerne et praj på mail:
eller til en af os:
Lars Wichmann
På tlf. 9380 7054
Henrik Narud
På tlf. 3053 9193
Karen Lyse
På tlf. 2171 6066
– hvis du vil deltage i turen, så vi har en ide om hvor mange vi skal bage kage til 😊