Daugård Lokalråd har ambitionerne i orden
26. juli 2022
Daugård Lokalråd har masser af ambitioner for byen, men vi er meget bevidste om, at ambitionerne, visionerne og udviklingen skal ske sammen med indbyggerne i Daugård og omegn. Derfor håber vi også meget på, at så mange som muligt har lyst til at hjælpe os med nogle af de initiativer, der allerede er beskrevet.
Daugård Lokalråd består af frivillige, som alle bor i eller i omegnen af Daugård. Vi gør os umage for at bakke op om lokale initiativer og samarbejder med fx både Daugård Skole og kirkens menighedsråd. Vi tror på, at vi sammen kan gøre en forskel for vores fantastiske by og område.
Medlemmerne af Daugård Lokalråds bestyrelse
Har du en ide til Daugård Lokalråd?
Vi hører også altid gerne fra dig, hvis du har en ide for Daugård og omegn. Intet er for stort, intet er for småt. Se kontaktoplysninger i boksen “Kontakt os”.